​                                         Qigong på CulturArte

Sæsonen 2020/21:

Tirsdage kl 10.00 - 11.00:  Qigong for seniorer (og andre interesserede).

Senior holdet  henvender sig til Seniorer, der vil supplerer deres øvrige aktiviteter med en træningsform, som er helt unik.  Eller til dig, der lige netop skal i gang med bare ét eller andet for at holde dig selv lidt ved lige.

Du vil her lære en anderledes måde at træne din krop på, som er skånsom og tilpasset lige præcis dig og dine behov.  Hvis du træner på andre måder, vil du opleve et øget udbytte af din træning. 

​På holdet vil du hen over efteråret og vinteren få mulighed for at lære lette, men dybtvirkende Qigong øvelser, som du kan tage med dig og træne derhjemme også, hvis du skulle få lyst til det.

Undervisningen vil foregå udendørs, så længe vejret tillader det - på forskellige spændende og dejlige lokationer.

Når vi når længere hen på efteråret med mere rusket og ustabilt vejr, rykker vi indendørs på CulturArte, Byvejen 5 i Køng, 5620 Glamsbjerg

Hold-deltagere fra et 10 x tirsdags-forløb i Fredericia Idræts Center udtaler bl.a.:

”Min ryg har fået det meget bedre”

”Jeg er begyndt at sove meget bedre – vågner ikke så ofte om natten mere”

”Jeg kan mærke en øget energi og et bedre humør i dagene efter – det holder sig sådan ca. den uge, der går imellem”

….og hertil kommenterer en yngre, travl forretningsmand,

”Ja, og jeg har tydeligt kunne mærke dette, da jeg p.g.a. travlhed har måttet melde fra 2 tirsdage i forløbet. Da kunne jeg tydeligt mærke, at den uge, jeg ikke havde nået at deltage, var mit energiniveau jævnt faldende frem til tirsdag!!”

”De første gange tænkte jeg: Skulle dét være noget, det er altså kedeligt!! Men så begyndte der at ske noget, og jeg kunne mærke, at det gjorde mig godt på en meget udefinerbar måde”.

”Jeg er blevet mere robust og lader mig ikke så let ”vippe af pinden”.​

Kirsten Lohmann​

​CVR: 31542456

linkedin-logo

Kontakt​

Tlf.: 29 63 53 63
Email : kisserlohmann@yahoo.dk

Træffes bedst mellem kl. 8 og 9 eller efter kl. 17.

Men ring bare, jeg ringer tilbage hurtigst muligt.​