Træk vejret - øvelse:

Her er en virkelig dejlig og meget, meget simpel lille øvelse, som vil gøre dig godt på rigtig mange områder.  

Faktisk er det nok den mest transformerende øvelse, du overhovedet kan lave, i betragtning af, hvor vidunderlig enkel den er!!  Men den følger talemåden

                                                    

                                                      "Less is more"

 - og skaber forunderlige synergi-effekter i kroppen. Prøv den!! 

Hvis du vil, kan du læse mere om dette her.​

Inden du går igang, er det vigtigt, at du sørger for at kunne have ro til øvelsen - som minimum ca 10 minutter, da kroppen skal kunne nå at "falde til ro" og igangsætte alle de positive responsprocesser, du kan få glæde af. 

Men gerne længere, hvis du har tid og lyst.

Find eventuelt noget roligt musik, der kan understøtte en rolig atmosfære, hvis du har lyst til dét.

Men ellers gør du følgende:

  • Læg dig behageligt til rette, således at du ligger lidt "upside-down" - benene skal være højere end hjertet, så en elseng, en sofa med chaiselong eller en hjørnesofa kan bruges, hvor du lægger dig med benene op ad ryglænet - men ellers bare på et tæppe på gulvet med benene oppe i sofaen.  Det vigtigste er, at du kan ligge afslappet og behageligt.  Så putter du en pude eller andet under dit bækken, således at det "kippes" let - men stadigvæk, så du ligger skønt!!
  • Nu lukker du øjnene og lægger hænderne på maven - og så tager du en dyb, afslappet vejrtrækning, så langt ned "i maven", som du kan, hvorefter du blidt  ånder ud igen. Vær opmærksom på, at din mave "pustes op" - og at du ikke trækker den ind!  Hvis du har mange spændinger omkring din mellemgulvsmuskel, og ikke er vant til at trække vejret ned i maven, kan det være en udfordring til en start, men klø på, din krop kan sagtens finde ud af det - det er det, den gør af sig selv hver nat, når du sover.  Vær også opmærksom på, at du ikke bruger dine skuldermuskler (hæver skuldrene op) til vejrtrækningen - hvilket mange mennesker gør, hvis de er spændte i deres krop.
  • Du ligger nu og slapper helt af i kroppen, samtidig med, at du roligt ånder ind gennem næsen og ud gennem munden - dybe, langsomme, rolige vejrtrækninger uden hast eller jag.  Mærk din krop, og giv dig selv lov til at tage dette lille frikvarter.
  • Du kan koble visualisering på, hvis du har lyst, men det er ingen forudsætning - f.eks. på indånding: forestil dig, at du står fri og lykkelig ved bredden af Vesterhavet en solskinsrig dag med let brise, og du suger denne vidunderlige, friske luft ind i dine lunger - eller du går i den nyudsprungne skov en tidlig morgen med dug i græsset, mens solen står op og fuglene synger....eller måske har du bare dit eget helt personlige yndlingssted et sted derude...                          Når du ånder ud, giver du slip - forestil dig, at du ånder al din anspændthed  eller alle dine travle tanker ud, og mærk, hvordan du giver din krop lov til at synke en lille smule længere ned i underlaget for hver udånding - hvis du vil, kan du hjælpe den (kroppen) med dine tanker: "jeg slipper mine spændinger".

Dejlig ilt genereres til os af træerne.

Kirsten Lohmann​

​CVR: 31542456

linkedin-logo

Kontakt​

Tlf.: 29 63 53 63
Email : kisserlohmann@yahoo.dk

Træffes bedst mellem kl. 8 og 9 eller efter kl. 17.

Men ring bare, jeg ringer tilbage hurtigst muligt.​