styrker din krops vitale energi og selvhelbredende kræfter

Hvad er Qi-gong?

Qigong er en ældgammel træningsform, som er udviklet af mestre gennem tiderne i tæt samklang med Naturen. Qigong stammer fra Kina, og har samme dybtgående virkning som den indiske yoga - lige som tai chi har sit udspring inden for Qi-gong.

Qigong er en del af traditionel Kinesisk Medicin (TKM), hvor bl.a. akupunktur og urtemedicin også hører til.

Qi betyder energi

Gong betyder metode eller selvkultivering.

Qi i kroppen er mange ting - alt, fra ilten i dit blod, der giver energi til bevægelser i muskler, samt alle livsprocesser i din krop døgnet rundt, over den energi du får fra den mad, du spiser, det vand, du drikker - og til den mere subtile energi: glæden ved et smil, et solstrejf, en god vens anerkendelse - kort sagt: glæden ved livet :-) 

​Når du træner Qigong, træner du primært 3 områder:​

  1. Bevægelse - krop, langsomme fokuserede bevægelser
  2. Åndedræt - broen mellem krop og sind samt din ydre og indre verden
  3. Sind - nænsom opmærksomhed, nærvær i kroppen

Ved træningen koordineres åndedrættet således med bevægelserne, at du afslappes og kroppen lettere kan slippe spændinger og stivhed, som du har opbygget over tid.  Både fysiske, mentale og følelsesmæssige.​ Således får du et bedre flow gennem hele dit "system" - blodgennemstrømningen forbedres, musklerne afspændes og kan herefter bedre trænes på anden vis, nerveimpulser får friere flow - lige som den subtile energi (Qi) i meridianer og energicentre flyder friere.

Således mere fri afbalanceres alle kroppens systemer over tid, og du vil kunne opnå betydelige resultater med krop og sind - og måske få overskud til at kaste dig ud i nye eventyr, hvem véd...?​